En individuel & smuk velkomst...

VRØGUM FACADEDØRE i træ

Facadedøre i træ med individuelt & smukt udtryk

Vrøgums facadedøre er med til at give bygninger individuel karakter. Facadedøren er det første indtryk du byder dine gæster, og ligeledes det sidste indtryk de får af boligen.

Husets kvalitet genspejler sig ofte i facadedøren.

Hos Vrøgum kender vi vigtigheden af en flot og præsentabel facadedør, med vores CLASSIC serie er mulighederne mange.

Vrøgum classic logo

Vigtigste fordele ved facadedøre

  • Stor grad af designfrihed
  • Klassisk udseende med kitfals look
  • Traditionelle ifræste varmgalvaniserede hængsler
  • Sikkerhedsstanglås med massive kolver og justerbare hængsler og slutblik er standard
  • Mulighed for el-låse med forberedelse til App-styring og andre aktive styringer

Hvorfor Vrøgum CLASSIC vinduer & døre i træ?

Vrøgum CLASSIC er klassiske trævinduer og facadedøre med kitfals design, sprosser, indvendige glaslister og silikone topforsegling.

Når boligen skal renoveres, bør det ske med nænsom hånd og med respekt for bygningens arkitektur. Vrøgum er specialist, når det gælder slanke profiler, der matcher de oprindelige vinduer og facadedøre. Et omfattende program af individuelle profiler gør det muligt at renovere uden at ændre bygningens arkitektoniske udtryk. Også det indvendige lysindfald og stemningen bevares.
Vrøgum har de individuelle løsninger - når det oprindelige skal bevares. Tidens tand og flere generationers ændringer af bygningen kan gøre det til en udfordring at få harmoni og helhed i resultatet.

Det stiller krav til et fleksibelt vindues- og dørprodukt. Miljøet kan være traditionelt, hyggeligt, herskabeligt eller klassisk. Fællesnævneren er ønsket om at bevare det oprindelige, individuelle særpræg. 

Pladedøre

Som alternativ til den traditionelle glas/fyldnings dør, tilbydes ligeledes pladedøre. En pladedør er kendetegnet ved en isoleret sandwich-konstruktion med en 6 mm finer-plade med aluminiums plade bagved for stabilitet,  på både indvendig og udvendig side. Der er mulighed for at præge pladen med forskellige typer spor, ligesom forskellige glasudskæringer og farvekombinationer også er en mulighed. 

Ved siden af ses vores standard løsninger, andre kombinationer er også mulige, forhør venligst i vores salgsafdeling. 

Renovering af ældre, historiske og bevaringsværdige bygninger

Det er vigtigt, at renoveringen gennemføres, uden at facadens oprindelige arkitektur ændres. Derfor har valget af dørtype meget stor betydning for helhedsindtrykket.

Med det alsidige og fleksible program af trædøre fra Vrøgum vil den rette løsning altid kunne findes. Vrøgum CLASSIC tilbyder slanke profiler - og giver mulighed for individuel tilpasning til renoveringen af den enkelte bygning. Bevaringsværdige bygninger skal ældes med stil og renoveres med nænsom hånd. Alle detaljer bør nøje vurderes og tilpasses helheden.

Vrøgums fleksibilitet og mange kombinationsmuligheder inden for facadedøre gør det muligt at få næsten alle tænkelige ønsker opfyldt.

Bliv inspireret

Gå på opdagelse i vores store galleri med nybyggeri, bæredygtigt byggeri, fredede og bevaringsværdige bygninger, etageejendomme, restauranter, feriehuse, og andre typer byggeri.
facadedøre træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Facadedør fra Vrøgum
facadedøre træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Individuelt designet og fremstillet facadedør fra Vrøgum
facadedøre træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Facdedør, der passer med boligens vinduer og udtryk