Hvis du er arkitekt, håndværker eller bygmester...

Inspirerende samarbejde med VRØGUM-SVARRE

Få nytte af vores mere end 60 års erfaring med design og produktion af vinduer og døre i træ

Vi står altid klar til at hjælpe arkitekter og håndværkere med at finde de helt rigtige udformninger af vinduer - om det er sprosser, buer, specielle radiusser eller andre specialformede vinduer og døre. Vi kan hjælpe dig til præcis de løsninger, som din arkitektur eller byggeprojekt kræver.

Kontakt os gerne tidligt i projekteringsfasen, så vi kan være behjælpelige med kompetente råd og sparring om netop dit projekt. 
Vi sætter en fast kontaktperson på dit projekt, så du er sikker på, at dit projekt bliver fulgt til dørs - fra start over design til produktion og levering.

Vrøgum classic logo

Gode grunde til at samarbejde med os

  • Mere end 60 års erfaring med trævinduer
  • Stort fleksibelt produktprogram med vinduer, facadedøre, halvdøre, terrassedøre, foldedøre, hæve/skydedøre, skydevinduer, specialløsninger
  • Kompetent rådgivning og sparring
  • Produktion og salg er samlet på samme adresse, som giver mange fordele mht. specialløsninger
  • Alt laves efter mål og aftale
  • Fast kontaktperson

Hvorfor Vrøgum CLASSIC?

Vrøgum CLASSIC er klassiske trævinduer og facadedøre med kitfals design, smalle sprosser, indvendige glaslister og silikone topforsegling.

Når boligen skal renoveres, bør det ske med nænsom hånd og med respekt for bygningens arkitektur. Vrøgum er specialist, når det gælder slanke profiler, der matcher de oprindelige vinduer og facadedøre. Et omfattende program af individuelle profiler gør det muligt at renovere uden at ændre bygningens arkitektoniske udtryk. Også det indvendige lysindfald og stemningen bevares.
Vrøgum har de individuelle løsninger - når det oprindelige skal bevares. Tidens tand og flere generationers ændringer af bygningen kan gøre det til en udfordring at få harmoni og helhed i resultatet.

Det stiller krav til et fleksibelt vindues- og dørprodukt. Miljøet kan være traditionelt, hyggeligt, herskabeligt eller klassisk. Fællesnævneren er ønsket om at bevare det oprindelige, individuelle særpræg. 

Renovering af ældre, historiske og bevaringsværdige bygninger

Det er vigtigt, at renoveringer gennemføres, uden at facadens oprindelige arkitektur ændres. Derfor har valget af vinduestype og -form meget stor betydning for helhedsindtrykket.

Med det alsidige og fleksible program af trævinduer & -døre fra Vrøgum vil den rette løsning altid kunne findes. Vrøgum CLASSIC tilbyder slanke profiler - og giver mulighed for individuel tilpasning til renoveringen af den enkelte bygning. Historiske og bevaringsværdige bygninger skal ældes med stil og renoveres med nænsom hånd. Alle detaljer bør nøje vurderes og tilpasses helheden.

Vrøgums fleksibilitet og mange kombinationsmuligheder inden for vinduer og facadedøre gør det muligt at få næsten alle tænkelige ønsker opfyldt.

Bliv inspireret

Gå på opdagelse i vores store galleri med nybyggeri, bæredygtigt byggeri, ældre og bevaringsværdige bygninger, etageejendomme, restauranter, feriehuse, og andre typer byggeri.
vindue facadedør træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Se eksempler på spændende arkitektur - fra ældre boliger til moderne byggeri.
vindue facadedør træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Vrøgum leverer vinduer efter mål med buer, ovaler, trekanter, o.l.
vindue facadedør træ sprosser vrøgum individuelt danmark
Vinduer er et af de vigtigste arkitektoniske udtryk i en bygning

Nybyggeri af boliger i gammel stil

Nybyggeri med individuelle vinduer og facadedøre i træ fra Vrøgum giver mulighed for nytænkning og anderledes arkitektur. Enkelt og stilrent med store glasflader, der understreger det smagfulde og giver mulighed for spændende lysindfald - eller det traditionelle, kvalitetsbevidste byggeri i en tidssvarende udgave.

Moderne byggeri er også bevidst byggeri. Med det varme træ som materiale kombineret med et perfekt tætningssystem og lavenergiglas har man valgt kvalitet og god økonomi. Træ skaber varme, hygge og stemning, og profiler udført efter gamle håndværkstraditioner giver bygningen ægthed, karakter og charme.

Med vinduer og facadedøre fra Vrøgum vælges et ægte og naturligt produkt, der er med til at bibeholde den oprindelige stemning, samtidig med at der skabes nye, moderne funktioner. Luk naturen ind i stuen, tag en dyb indånding og mærk duften. Fasthold idyllen og den landlige hygge - uden at give afkald på de moderne, praktiske og energibesparende fordele, der er ved at benytte vinduer og facadedøre fra Vrøgum. Vrøgum har løsninger til alt lige fra det lille bondehus til den større landejendom.