| Vrøgum blev grundlagt af Lars Peter Mølgård i 1957 som et bygnings- og inventarsnedkeri i den vestjyske landsby Vrøgum. Ti år senere var behovet for godt håndværk inden for døre og vinduer vokset så voldsomt, at man specialiserede sig i at lave sådanne, og samtidig tog virksomheden navneforandring til Vrøgum Vinduer |
|
|
| En moderne virksomhedI dag er Vrøgum en moderne virksomhed, som har stor succes med foreningen af gamle håndværks-traditioner og moderne teknologi.
Derudover er Vrøgum en miljøbevidst virksomhed, der prioriterer såvel det interne arbejdsmiljø som det eksterne miljø højt. Gennem investeringer i alternative energiformer samt udviklingen af software til papirløs håndtering af ordrer er virksomheden med til at mindske miljøbelastninger og energiforbruget. For det interne arbejdsmiljø er virksomheden bl.a. modtager af prisen "Årets Sociale Virksomhed", som uddeles af Koordinationsudvalget for Helle, Blåbjerg og Blåvandshuk Kommuner. |
|
| I 2004 modtog Vrøgum en specialpris fra Dansk Industri som bedste pioner blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Prisen blev uddelt med baggrund i den webbaserede løsning, som Vrøgum har udviklet for at give kunder og forhandlere mulighed for selv at specialdesigne produkter ud fra netop deres individuelle behov. Et system, der også beregner en pris på og laver en tegning af de færdige vinduer og døre. |
Vrøgum - Svarre A/S Industrivej 1 DK-6840 Oksbøl tel +45 7654 1111 fax +45 7654 1100 info@vrogum.dk